
Intet andet sted på Djursland findes så flot en udsigt til så små penge.

Intet andet sted på Djursland findes så flot en udsigt til så små penge.
| Adresse | Areal m2 | Pris kr. | Status |
| Bakkesvinget 2 | 934 | 282.510 | Ledig |
| Bakkesvinget 4 | 946 | 311.015 | Ledig |
| Bakkesvinget 6 | 950 | 334.119 | Ledig |
| Bakkesvinget 8 | 939 | 353.244 | Ledig |
| Bakkesvinget 10 | 941 | 356.513 | Ledig |
| Bakkesvinget 12 | 932 | 374.501 | Reserveret |
| Bakkesvinget 22 | 1044 | 342.017 | Ledig |
| Bakkesvinget 24 | 942 | 345.084 | Ledig |
| Bakkesvinget 26 | 825 | 347.440 | Ledig |
| Bakkesvinget 30 | 1150 | 355.376 | Ledig |
| Bakkesvinget 36 | 921 | 399.333 | Ledig |
Grundene er beliggende i Auning på en vestvendt skråning med udsigt til smukt landskab og bøgeskovene ved Gammel Estrup.
Går du med drømmen om at bygge nyt?
Auning er et større bysamfund med mange butikker, boligkvarterer og industriområder. Auning har cirka 3.000 indbyggere og er kommunens andenstørste by.
Naturen spiller en stor rolle i Auning. Byen er omkranset af både skov, marker og en å, der slynger sig gennem landskabet.
Auning er en børnevenlig by. Her finder du Auning Skole, idrætscenter, svømmehal, børnehaver, ældrecenter, sundhedshus samt bibliotek, der også fungerer som kulturhus.
Auning ligger tæt på det østjyske bybånd med 20 minutter til Randers, 35 minutter til Aarhus og 45 minutter til en international lufthavn.
Der blev i efteråret 2017 vedtaget en ny lokalplan for Bakkesvinget.
Den nye lokalplan som er knap så restriktiv som den forrige. Det betyder, at grundejere har mere liberale retningslinjer omkring husenes placering og retning på grunden (afsnittet hedder i lokalplanen 'Bebyggelsens omfang og placering') samt hvilke materialer, der skal bruges udvendigt på husene (afsnittet 'Bebyggelsens ydre fremtræden').
Norddjurs Kommune har ikke fået foretaget geotekniske undersøgelser på denne adresse.
Ønsker du selv at få foretaget jordbundsundersøgelser inden køb af grunden, skal du kontakte et firma, der kan foretage geotekniske undersøgelser. Du skal altid kontakte Norddjurs Kommune først, hvis du ønsker at få foretaget geotekniske undersøgelser på en af kommunens grunde.
Screeningsresultat for Bakkesvinget:
Området er stærkt præget af skybrud/regnvand - det er indskrevet i lokalplanen og bør håndteres i lokalområdet af beboere.
Norddjurs Kommune har screenet alle udbudte byggegrunde for risiko for skybrud/kraftig regn og havvand/stormflod, så du ved, om der skal tages særlige hensyn til klimasikring, når du planlægger at bygge ny bolig.
Det er i sidste ende boligejerens eget ansvar at sikre boligen imod klimaskader.
Kloak: Ja
Fjernvarme: Ja
El: Ja
Vand: Ja
Se også hvad du selv skal betale, når du køber en byggegrund af Norddjurs Kommune.
Herunder finder du salgsdokumenter i forbindelse med salg af byggegrund i Norddjurs Kommune. Er du i tvivl om juridiske forhold eller regler, er du altid velkommen til at kontakte os.
Salgsvilkår for Bakkesvinget, Auning:
Her kan du læse mere om de betingelser, som sælger og køber skal leve op til i forbindelse med salg af en byggegrund i Norddjurs Kommune.
Bl.a. udbud, udstykning, byggemodning og diverse tilslutninger, samt byggepligt/byggefrist, videresalg af grunden og fortrydelsesret.
Salgsbetingelser for Bakkesvinget
Generelle salgsbetingelser for boligparceller
Reservationsvilkår
Læs hvilke vilkår der gælder, hvis du gerne vil reservere en byggegrund i 30 dage, mens du undersøger mulighederne for byggeri og økonomi.
Generelle reservationsbetingelser