
Fjellerup: Strandparken
Dejlige boliggrunde i Fjellerup kun 800 meter fra stranden.

Kort og priser
| Adresse | Areal m2 | Pris kr. | Status |
| Strandparken 26 | 952 | 149.500 | Ledig |
| Strandparken 28 | 1199 | 174.500 | Ledig |
| Strandparken 34 | 775 | 124.500 | Ledig |
| Strandparken 36 | 763 | 124.500 | Ledig |
Lokalområdet
Fjellerup er et mindre bysamfund, der er præget af de store sommerhusområder og mange turister. Byen ligger ud til en børnevenlig badestrand.
Byens indbyggertal er cirka 440, som bliver mangedoblet i sommerperioden. Her er dagligvarebutikker, hvoraf flere ligger i sommerhusområdet og kun har sommeråbent.
Skole, pasningsmuligheder og fritidsliv
I Fjellerup er der et aktivt fællesskab, som skaber aktivitet og sammenhold i byen. De forskellige foreninger har til huse i byens aktivitetshus.
Der er en børnehave og regionsinstitutionen Møllebækken, der er indrettet i de tidligere skolebygninger. Der er desuden en efterskole i byen.
Transport og afstande
Der er regionale busforbindelser til Grenaa og Randers. Køretid i bil er ca. 50 minutter til Aarhus, 35 minutter til Randers og 20 minutter til Grenaa.
Læs mere om Fjellerup på: http://www.fjellerupby.dk/
Se en film om Fjellerup:
Lokalplan og tegning
I lokalplanen kan du bl.a. læse, om der der specifikke krav til materialer, taghældning og husets placering på byggegrunden, når man bygger nyt.
Jordbundsforhold og klimasikring
Info om jordbundsforhold på Strandparken, Fjellerup:
Norddjurs Kommune har ikke fået foretaget geotekniske undersøgelser på denne adresse.
Ønsker du selv at få foretaget jordbundsundersøgelser inden køb af grunden, skal du kontakte et firma, der kan foretage geotekniske undersøgelser. Du skal altid kontakte Norddjurs Kommune først, hvis du ønsker at få foretaget geotekniske undersøgelser på en af kommunens grunde.
Klimasikring ved nybyggeri på Strandparken, Fjellerup
Screeningsresultat for Strandparken: Ingen særlig risiko på denne adresse.
Norddjurs Kommune har screenet alle udbudte byggegrunde for risiko for skybrud/kraftig regn og havvand/stormflod, så du ved, om der skal tages særlige hensyn til klimasikring, når du planlægger at bygge ny bolig.
Det er i sidste ende boligejerens eget ansvar at sikre boligen imod klimaskader.
Hvis der ikke er særlig risiko, henviser vi blot til gældende regler for byggeri samt til lokalplanen.
Inkluderet i prisen
Tilslutningsbidrag:
Kloak: Ja
Fjernvarme: Nej
El: Ja
Vand: Nej
Se også hvad du selv skal betale, når du køber en byggegrund af Norddjurs Kommune.
Salgsdokumenter og juridiske forhold
Herunder finder du de juridiske dokumenter i forbindelse med salg af byggegrund i Norddjurs Kommune. Er du i tvivl om juridiske forhold eller regler, er du altid velkommen til at kontakte os.
Juridiske dokumenter om grundsalg
Salgsvilkår for Strandparken, Fjellerup:
Her kan du læse mere om de betingelser, som sælger og køber skal leve op til i forbindelse med salg af en byggegrund i Norddjurs Kommune.
Bl.a. udbud, udstykning, byggemodning og diverse tilslutninger, samt byggepligt/byggefrist, videresalg af grunden og fortrydelsesret.
Salgsvilkår for Strandparken, Fjellerup
Generelle salgsbetingelser for boligparceller
Reservationsvilkår
Læs hvilke vilkår der gælder, hvis du gerne vil reservere en byggegrund i 30 dage, mens du undersøger mulighederne for byggeri og økonomi.
Grundsalg Norddjurs Kommune
