
Allingåbro Øst
Erhvervsgrunde til salg i den østlige del af Allingåbro.

Kort og priser
Der er tre erhvervsgrunde til salg i det østlige Allingåbro, ca. 1 minuts kørsel fra Nordkystvejen/rute 547 og ca. 15 minutter fra motorvej E45.
Grundene er egnet til fremstillings-, bygge- og anlægsvirksomhed, handels- og omsætningsvirksomhed og transportvirksomhed.
Grundene kan udstykkes i mindre parceller på mindst 1.000 m2. Prisen er 26 kr. pr. m2 ekskl. moms.
Område 1 og område 3 kommer i offentligt udbud.
Område 1 sælges med 16 måneders overtagelse.
| Område | Matr.nr. | Areal | Pris ekskl. moms | Status |
| 1 | 3aa, Vejlby By, Vejlby Vest | ca. 55.000 m2 | 26 kr./m2 | IKKE TIL SALG/KOMMER I OFFENTLIGT UDBUD |
| 3 | 3i, Vejlby By, Vejlby Vest | ca. 35.500 m2 | 26 kr./m2 | IKKE TIL SALG/KOMMER I OFFENTLIGT UDBUD |
| 4 | 3z og del af 9dm, Vejlby By, Vejlby Vest | SOLGT | ||
| 6 | Del af 9dm, Vejlby By, Vejlby Vest | SOLGT | ||
| 8 | 11bd, Vejlby By, Vejlby Vest | ca. 20.000 m2 | 26 kr./m2 | |
Lokalplan og klimasikring
Lokalplan
Lokalplanen beskriver, hvilke regler og krav, der er til bebyggelse i området, hvilken type erhverv grunden er beregnet til, samt øvrige specifikationer for benyttelse af erhvervsarealet.
Du er altid velkommen til at kontakte Norddjurs Kommune, hvis du har spørgsmål til grunden eller lokalplanen.
Klimasikring ved erhvervsbyggeri
Screeningsresultat for Stålvej: Alvorligt, seriøs strømningsvej på grunden.
Norddjurs Kommune har screenet alle udbudte erhvervsbyggegrunde for risiko for skybrud/kraftig regn og havvand/stormflod, så du ved, om der skal tages særlige hensyn til klimasikring, når du planlægger erhvervsbyggeri.
Det er i sidste ende grundejerens eget ansvar at sikre byggeriet imod klimaskader.
Salgsdokumenter
Herunder finder du salgsdokumenter i forbindelse med salg af erhvervsgrunde i Norddjurs Kommune.
Er du i tvivl om juridiske forhold eller regler, er du altid velkommen til at kontakte os.
Generelle salgsvilkår
Her kan du læse mere om de betingelser, som sælger og køber skal leve op til, i forbindelse med salg af en erhvervsgrund i Norddjurs Kommune.
Generelle salgsbetingelser for erhvervsgrunde
Reservationsvilkår
Læs hvilke vilkår, der gælder, hvis du gerne vil reservere en erhvervsgrund i 30 dage, mens du undersøger mulighederne for byggeri og økonomi.
Løsblad med fakta om grunden
Her kan du finde alle fakta om grunden (f.eks. pris, areal, hvilken type erhverv grunden er egnet til m.m.)
Løsblad med fakta om Stålvej
Grundsalg Norddjurs Kommune
